Hvad er batchpluk?
Batchpluk betyder, at der plukkes til flere ordrer på én gang. Lagermedarbejderen vil typisk have flere kasser på plukkevognen, som ordrerne fordeles i. Det giver færre plukkerunder, hvilket medfører, at den interne transporttid reduceres, og effektiviteten øges.
Lagerstyringssystemet LOGIA sammensætter de mest optimale batches og guider medarbejderen gennem plukkerunden. På LOGIA’s visuelle brugergrænseflade vises hvilke plukkekasser, varerne skal fordeles i. Visualisering gør det let at forstå og minimerer fejl. Ordrer kan derudover plukkes direkte i forsendelsesemballagen. LOGIA angiver, hvilke emballagestørrelser medarbejderen skal anvende, og hvor de skal placeres på plukkevognen.
LOGIA har også batchpluk-funktionalitet, der er særligt egnet til lagre med mange enkeltstykordrer, fx webshops. Med LOGIA’s Single Line funktion samles alle ordrer med kun et varenummer automatisk i ét batchpluk. Varerne køres derefter til pakkeområdet, hvor de enkeltvis pakkes i forsendelsesemballage.