Luk

Hummel vælger LOGIA til nyt internationalt distributionscenter

Day:
20
Month:
10
Year:
2021

Det danske sportsbrand hummel bygger nyt automatiseret lager- og distributionscenter på 21.000 m2 og med plads til udvidelse til det dobbelte i fremtiden.

LOGIA er valgt som lagerstyringsplatform til hele lageret, som skal stå klar i foråret 2022, hvor virksomheden flytter fra det nuværende manuelle lager. 

Det nye lager kommer til at bestå af et AutoStore-anlæg med 97.000 kasser og 100 BlackLine robotter samt et omfattende banesystem, der indgående sikrer korrekt håndtering af varer og udsortering til de relevante lagerområder. På det udgående flow fører banesystemet tomme kasser til plukkeoperatørerne, og efter pluk sikrer det, at kasserne føres til de relevante procesområder samt til forsendelsesområdet. Der er tænkt automatisering ind til mindste detalje, hvor det giver værdi, fx til rejsning af kasser, indlæg af følgeseddel, lukning af kasser og påsætning af fragtlabel. 

Lageret består derudover af lagerområder til pluk af kolli, opfyldning af AutoStore-anlægget og til varer, der ikke er egnet til AutoStore-anlægget. LOGIA vil sikre, at alle lagerets områder og processer bindes sammen i et optimalt flow, så lageret effektivt kan levere varer til både private og virksomheder i 35 lande.

Læs mere om Hummel.

  • Total: 3
  • Total: 3

Kontakt salg