Nyhedsoversigt

21.02.2022 - Nyheder

Line Haul giver besparelser på fragten

Virksomheder med mange kolliforsendelser, som sendes på tværs af større distancer, kan ofte opnå besparelser med LOGIA’s Line Haul-funktionalitet.

Med Line Haul-funktionen kan lageret plukke alle kolliforsendelser til samme distributør samlet. LOGIA bestiller fragtlabels gennem integration til transportleverandøren fx via Consignor, Webshipper eller Coolrunner. Fragtlabels sættes på hvert kolli, som pakkes på paller til distributionscenter og afhentes fra lageret af en transportør.

Transportøren kører pallerne til et distributionscenter, hvor kolliene fordeles ved hjælp af de påsatte fragtlabels og køres til slutkunderne. Ved at sende konsolideret på paller frem for mange små forsendelser opnår lageret besparelser på fragten. I tilfælde hvor distributøren har flere leveringer til samme slutkunder, vil det reducere transportørens udgifter og miljøpåvirkning.