Nyhedsoversigt

25.08.2022 - Nyheder

Vokseværk hos First Lager

Travlhed og pladsmangel præger hverdagen hos First Lager – og dét skal LOGIA nu være med til at løse.

Flere forandringer har den seneste tid været en realitet hos First Lager, og sidst tilkomne har været en 10.000 m2 stor én af slagsen. Foruden pladsmangel og travlhed har den fysiske lokation nemlig været den seneste at smide i puljen. Det tidligere lager var placeret i Glostrup, men nu er lokationsnålen at finde andetsteds, da First Lager fra 1. juli rykkede ind i et større lager ved Greve Strand.

First Lager tilbyder godsopbevaring og plukker, pakker og forsender varer for deres kunder. I takt med at lagerpladsen udvides, følger kravene om større effektivitet også med. Derfor overvejede virksomheden at implementere en WMS-løsning i den nye lagerbygning, og valget faldt på LOGIA’s abonnementsløsning.


Det nye lager slår dørene op for blandt andet et højlager med 6 reolgange og en semiautomatisk smalgangstruck samt et blokstablingsområde. Det nye WMS styrer hele lageret, og imødekommer virksomhedens ønske om mere systematisk arbejde.

Trucken bevæger sig mellem reolerne og sikrer, at varerne plukkes med størst mulige effektivitet. Med LOGIA’s WMS er det ikke alene muligt for First Lager at højne effektiviteten, men virksomheden får samtidig midlerne til at imødekomme forespørgsler fra nye såvel som allerede eksisterende kunder.

Læs mere om LOGIA’s abonnementsløsning, som implementeres hos First Lager.