26. oktober 2017

Weibel Scientific automatiserer produktionslageret

Automation skal bane vejen til et mere effektivt og pladsoptimeret produktionslager hos Weibel.

Danske Weibel er på forkant med at anvende teknologi og automation. Det slår igennem både i forhold til deres position som verdensførende inden for radarer til rumforskning, flyindustri samt forsvar, men også i forhold til, at de kan fastholde udvikling og produktion i Danmark - nærmere bestemt i Allerød.

Turen er nu kommet til produktionslageret, som Weibel vil automatisere for at effektivisere pluk til produktion samt for at frigøre plads. Valget er faldet på tre lagerautomater og softwarestyringen LOGIA fra Logimatic. Løsningen skal integreres med Weibels Navision-system.

Weibel havde en række krav til både løsning og leverandør, som Logimatic kunne efterkomme. Logimatic har gennem mange år været leverandør til Forsvaret og kunne kompetence- og løsningsmæssigt leve op til Weibels sikkerhedsmæssige krav.
 




Til toppen