Luk

Flying Tiger Copenhagen

LOGIA styrer Flying Tiger Copenhagens 60.000 m2 distributionscenter, som leverer varer til over 900 ­bu­tikker i 27 lande og direkte til webshopkunder.

Lager- og logistiksituation

Flying Tiger overtog i 2019 et fuldautomatisk distributionscenter, da det forhenværende manuelle lager var blevet for småt. Det nye lager-setup skal sikre en effektiv og rettidig levering af varer til både butikker og webshopkunder.

 

Fuldautomatisk med et manuelt twist

Distributionscenteret er indrettet med et omfatten­­de­­ automatisk anlæg, som består af 11 pallekraner, 6 miniloadkraner, automatiske layer pickers, sorteringsanlæg og et internt transportsystem, der binder det hele sammen. Antallet af transaktioner er mange, og kravet til svartider på det automatiske anlæg er store, for at paller og kolli styres korrekt rundt i et glidende og effektivt flow. Lageret har derudover manuelle lagerområder, varemodtagelse og et stort forsendelsesområde. Hele distributionscenteret styres af LOGIA, som sikrer den bedste udnyttelse af det automatiske udstyr, effektive processer på det manuelle lager samt en god integration mellem lagerområderne

LOGIA styrer:

  • 11 pallekraner
  • 6 miniloadkraner
  • Automatiske layer pickers
  • Internt transportsystem
  • Varemodtagelse
  • Forsendelsesområde
  • Manuelle lagerområder

 

Effektiv ordreekspedition

LOGIA har interface til Flying Tigers ERP-system (MS Dynamics AX), så informationer om ordrer og lagerbeholdninger hele tiden udveksles mellem systemerne. 

LOGIA igangsætter både pluk fra de manuelle lagerområder og fra de automatiserede lagerområder. Helpaller plukkes automatisk fra kranlageret, og kolli plukkes automatisk til transportsystemet, hvor de køres videre til sorteringsanlægget, fordeles ud på butikker og derefter palleteres. Alt palleteret gods køres i tildelte ranker i forsendelsesområdet. 

 

Ordreprioritering styret af distributionsruter

Flying Tiger anvender LOGIA’s rutestyringsfunktion til at styre og effektivisere håndteringen af ordrer til virksomhedens over 900 butikker i 27 lande samt web­shopkunder. Ordreafviklingen styres og prioriteres baseret på fragtmændenes distributionsruter – herunder afhentningstidspunkter og drop-off lokationer på ruterne. Dette er bestemmende for, hvornår pluk til de enkelte butikker igangsættes, samt hvordan de færdigpakkede ordrer oprankes og læsses. Dét sikrer, at ordrer er pakket og klar i forsend­­elsesområdet på læssetidspunktet, og at de ikke optager plads, før de skal sendes. 

LOGIA laver derudover fragtprognoser over forsend­elsernes omfang, som sendes til de relevante transportleverandører inden afhentning.

 

Om Flying Tiger Copenhagen

  • Dansk detailkæde indenfor Variety Retail ejet af Zebra 
  • Unikke produkter med stærk ’value for money’ proposition 
  • Over 900 fysiske butikker i 27 lande 
  • Webshop på tværs af 15+ europæiske lande 
  • 5000-10000 medarbejdere afhængig af sæson

Læs mere om Flying Tiger Copenhagen.

Indhold

Intro

Lager- og logistiksituation

Fuldautomatisk med et manuelt twist

Effektiv ordreekspedition

Ordreprioritering styret af distributionsruter

Om Flying Tiger Copenhagen

  • Total: 2
  • Total: 2

Kontakt salg