Luk

Value Added Services (VAS)

LOGIA WMS fokus på funktionalitet

VAS skaber værdi hos lagerets kunder

LOGIA udvides med en række værdiskabende funktionaliteter for lageret og dets kunder. Value Added Service (VAS) skaber nye muligheder for at imødekomme særlige krav fra lagerets kunder.

LOGIA udvides med Value Added Service (VAS) funktionalitet. Dette gør det let for lageret at håndtere ekstra services for bestemte kunder eller ordrer. Det kan fx være at prismærke produkter, printe bestemte etiketter eller at vedlægge ekstra ting i forsendelseskasser.

Value Added Service (VAS) kan også udføres på palleniveau, fx ved særlige krav om følgesedler, wrapping i sort folie eller max. pallehøjde. Håndteringerne udføres typisk på VAS-stationer på lageret, inden varerne sendes ud til kunden.

LOGIA er blevet udvidet med brugervenlige skærme til lagerlederen, hvor VAS-operationerne let og overskueligt kan planlægges, samt brugervenlige skærme til lageroperatørerne, som viser instruktioner for håndteringen af de aktuelle VAS-operationer. Operatørerne kvitterer på skærmen efter udført operation. Det efterfølgende kan anvendes til fx afregning med kunden.

Det er yderligere blevet muligt at tilføje variantkoder i LOGIA, som med fordel kan anvendes, når en vare fx findes i forskellige farver eller størrelser. Variantkoderne gør det let at imødekomme en kundes ønske om fx at modtage én forsendelse med alle varer i samme farve uafhængig af størrelse. Det letter arbejdet for kunden, når varer fx lægges på hylder i butikker.

Den nye VAS-funktionalitet vil blandt andet blive anvendt på Hummels nye lager og distributionscenter.

Vil du vide mere om LOGIA WMS?

Book en demo via formularen eller ved at kontakte en af vores eksperter direkte. Vi er her for at hjælpe dig!

Book en demo